Søhøjlandet omkring Himmelbjerget. Findes der smukkere steder i Danmark? Her er både natur og dyr værd at tage vare på. Det gør vi på en af Danmarks få økologiske hjortefarme, hvor dyrenes velfærd er i højsædet. Dyrene har frie rammer i skovklædt og græsklædt natur, men de er samtidig beskyttet mod landbrugets virkemidler. Her er statsgaranteret ingen GMO, ingen kunstgødning, og ingen sprøjtemidler. Vi har dyrlægekontrol, og vi medicinerer os ikke til sundheden.

Her foregår alt økologisk og naturligt. Resultatet er dådyrkød i særklasse. En helt anden smagsoplevelse end importeret dådyrkød fra store industrifarme. Dådyrkød har en fantastisk struktur, og smagen er mildere end for eksempel rådyr. Det har ikke den særlige, kraftige vildtsmag, som de fleste kun lejlighedvist har lyst til. Dådyrkød er derfor kød til hele familien, til både hverdag og fest. Samtidig er det sundt og fedtfattigt. Dådyrkød fra Svejbækgaard er en kulinarisk nydelse af sundhed og velfærd.