Svejbækgaard er statskontrolleret økologisk, og med ret til anvende det røde Ø-mærke. Men hvorfor så lige det?

Dyrene på de store industrifarme vokser unægtelig hurtigere end vores, som hverken får kraftfoder eller forebyggende medicin. Derfor er vores kød også en smule dyrere – men det har vi valgt at acceptere, for hensynet til dyrene vejer tungt.

Når vi vælger at opdrætte grundlæggende vilde dyr som dådyr, så tager vi et særligt ansvar på os for at tilbyde dem de bedst mulige betingelser. Det får vi mulighed for med den ekstensive drift, som økologien fordrer.

Samtidig tæller hensynet til dig og din familie. Forskning viser, at mange økologiske fødevarer indeholder for eksempel flere vitaminer, sundere fedtstoffer og flere kræfthæmmende antioxidanter. Til gengæld er der ingen rester af medicin, kunstgødning eller sprøjtemidler, som man ellers risikerer at udsætte sig for med konventionelt farmkød, eller endda vildt.

På Svejbækgaard har vi det godt med at vide, at det vi gør er i orden – 112%. Vi giver dyrene en opvækst så tæt på det naturlige som overhovedet muligt, og vi leverer et produkt, hvis kvalitet bare ikke kan overgås